Se byttemarkeder på DR1

I næste uge starter et nyt genbrugsprogram på DR, der hedder Fra Yt til Nyt. Der følger man forskellige mennesker, der er gode til at genbruge ved f.eks at upcycle og lave kunst ud af brugte ting og sager. DR har også valgt at følge Rosa og Lama her fra siden, for at se hvordan byttemarkeder foregår og dukker op i flere byer.

Der er optagelser fra Haderslev, Birkerød, København og Varde, og det er også 4 vidt forskellige byttemarkeder, man får indblik i. Vi har ikke selv set optagelserne, så vi er meget spændte på, hvordan det bliver klippet sammen og om vi har været gode nok til at formidle bytteideen på vegne af de mere end 100 arrangører og endnu flere frivillige, der er igang rundt omkring i landet.

Du kan følge med fra man-tor kl 18.00 på DR1, og planen er at klippene fra byttemarkederne bliver sendt d. 20. + 26. oktober samt d. 4. november.