Nordisk Byttedag 2017

Vær med til at holde Nordisk Byttedag for tredje år i træk med genbrugsglade mennesker i Danmark, Norge og Sverige. Tilsammen havde vi mere end 150 byttemarkeder d. 16. april 2016, og mon ikke vi kan få flere med til Nordisk Byttedag 2017 d. 1. + 2. april.

Flere danske byer har allerede meldt ind at de vil deltage i år, Sverige plejer at have omkring 100 og så er vi meget spændt på at se, hvor mange Norge kommer op på – og om Finland er med i år.

Sammen sætter vi i norden fokus på bæredygtighed, bytning og genbrug – og på at vi skal være bedre til at udnytte de ressourcer, vi er omgivet med i hverdagen.

Deltag ved at holde et byttemarked i dit område d. 1. april, eller søndag d. 2. hvis det passer bedre. Du kan også være frivillig på et marked eller komme som deltager og bytte ting og tøj.

Byttemarkederne kan som altid variere en smule i bytteregler og kategorier fra sted til sted, så det er stadig vigtigt at du læser invitationen, inden du tager afsted.

Husk at skrive dit arrangement ind i kalenderen her på siden og tilføje link til din facebookbegivenhed.  Er du ny arrangør kan du få hjælp i denne gruppe, hvor der er mere end 195 arrangører fra hele landet. Hvis du ikke har mulighed for at arrangerere dit eget byttemarked, skal du i stedet holde øje med kalenderen.