Nordisk Byttedag 2020

Opdatering 10. marts 2020.
Pga. spredning af covid-19 er nogle arrangementer udskudt eller aflyst. Da det ikke er sikkert vi kan nå at opdatere alle arrangementer, så hold øje med Fb-event eller hjemmeside for det specifikke arrangement, du ville deltage i.

– – – – – – – – – – –

Vi er tidligt ude med en dato og håber så mange byer som muligt har lyst og mulighed for at deltage i Nordisk Byttedag 28. marts 2020 sammen med Norge, Sverige og Island – måske Finland. Vi opdaterer løbende kortet, efterhånden som folk indsender arrangementer.



Sæt kryds i kalenderen og se om ikke du skal være med til at holde et lille eller stort byttemarked, hvor du bor eller arbejder, hvor ungerne går i skole, i fritidsklubben eller et andet sted med plads og gode mennesker.

Vi håber i al fald på endnu engang at få fokus på genbrug og bæredygtighed i Norden, ved at invitere til byttedage en weekend i foråret.

I 2019 var der mere end 250 arrangementer i Norden, hvilket er rekord for vores samarbejde. Nogle kun med tøj, andre også med ting – og med alt fra 30 deltagere til over 1000.