Hvorfor bytter vi?

Der er mange ting rundt omkring i vores gemmer, der stadig har en brugsværdi. Når der er tale om meget værdifulde ting er mange blevet gode til at sælge det på videre på Den Blå Avis eller Gul & Gratis. Men når det har brugsværdi men ingen salgsværdi, ender disse ting ofte i storskrald, når vi ikke bruger dem længere. Det er ærgerligt for alle de mange mennesker, de kunne komme til gode, men også tungt for miljøet. Man smider ikke kun de 150-200 g ud som en t-shirt vejer, men også de 3,7 kg materialer, der bruges til at producere den, og 2700 liter vand!

PROFIT
Nu er Danmark heldigvis ikke en nation, som er på randen af økonomisk kollaps (endnu!), men byttemarkeder er et udtryk for, at vi sagtens kan bruge de ting vi ejer i meget længere tid. Politikere er begyndt at kalde os forbrugere, ikke borgere, og mange partier foreslår at vi skal forbruge, for at holde gang i væksten. Dette er dog en falsk forudsætning, for der er jo grænser til hvor meget vi kan forbruge af ting. Det er jo vigtigere for mig som borger at have en cykel, som holder lang tid, end at købe en ny cykel hver tredje år. Hvordan kan det være, at min mormor kunne købe en cykel i hendes ungdom, som stadig virker smukt, men den jeg køber i dag nemt går i stykker?

Det er noget der hedder ”planlagt forældelse”. Ting er bevidst designet til at gå i stykker så vi køber nye ting. Netop også grunden til, at mange nødhjælpsorganisationer bliver nødt til at smide 70% af deres ting til forbrænding. Selvom vi godhjertet giver vores ting til dem, så kan de ikke bruges, fordi de er designet til at gå i stykker. Dette inkluderer eksempelvis tøj, elektronik og køkkenudstyr. Som borger og forbruger er der mange penge at spare ved at bytte. Er du mere nysgerrig om hvad planlagt forældelse er, så kan du se disse videoer:

Story of Stuff. En 3 minutters video, der forklarer, hvad planlagt forældelse er

The Light Bulp Conspiracy. En dokumentar om planlagt forældelse.

Så selvom vi gerne vil hjælpe fattige mennesker, så giver vi dem ting, som de alligevel ikke kan bruge efter et kort stykke tid. Derfor er byttemarkedet et sted hvor vi udveksler ting, som er af værdi, og som andre kan få glæde af i rigtig lang tid. Som borgere og forbrugere ønsker vi ting, der holder i mange år og håber at de forskellige industrier vil designe og tilbyde bedre produkter i fremtiden. Hvilket leder os frem til næste motivation.

PLANET
Den miljømæssige bagtanke. Mange ved ikke, at der er noget der hedder ”det skjulte ressourceforbrug”. Det er et udtryk for, at når du køber en ny T-shirt der typisk vejer 150-200 g, så smider du faktisk 3,7 kilo affald ud allerede. Det er den mængde affald der opstår ved at producere en T-shirt. Og så har vi ikke engang regnet de mere end 2000 liter vand eller energiforbruget med. Det skjulte ressourceforbrug er meget mere for fx en mobiltelefon (22 kg), og for en fladskærm er det 2,6 tons ressourcer (2600 kilo!!), som bare er affald. Derfor bør alle tænke sig om, inden de går ud og køber nyt – eller smider noget ud, der stadig virker. Eller for den sags skyld smider en mobil ud, der ikke virker, fremfor at sende den til genbrug, hvor man kan bruge guldet og de andre metaller igen.

Og så har vi ikke engang nævnt det enorme CO2 udslip i at producere nyt, eller fortalt om mængden af kemikalier og giftige stoffer, som bruges for at lave nye produkter. Hvis du køber et par nye bukser eller en trøje, indeholder de højst sandsynligt store mængder skadelige kemikalier, som bruges til at farve dem. Det er derfor det anbefales at vaske nyt tøj, inden man tager det i brug. Tænk over ressourceforbruget. Hvad ville det kræve af ressourcer hvis du selv skulle lave en mobiltelefon, som indeholder guld, sølv, bronze, plastik, glas og mange andre sjældne jordarter, som kun kan fås i Afrika og Kina? For ikke at snakke om den enorme mængde energi, som primært hentes fra kulkraftværker og olie, der igen forurener vores atmosfære, og stille og roligt forværrer vores livskvalitet. Hvilket bringer os til den tredje motivation

PEOPLE
Et byttemarked handler først og fremmest om at komme hinanden ved og højne vores livskvalitet. Når du markedsfører et byttemarked, så lad være med at dunke folk i hovedet om, at de skal gøre noget godt for miljøet. Det er vi alle trætte af. Et byttemarked er et socialt og kulturelt event, hvor folk på tværs af generationer og klasseskel kan mødes. Vi har blandt andet haft hjemløse på besøg, som havde stor glæde af arrangementet. Men jeg tror, den største grund til jeg (Nicholas) gør det her er, når jeg ser folk komme ind til et byttemarked og de siger ”må jeg bare tage hvad jeg vil?” Du kan se på dem, at deres hjerner siger ”booiing” og et eller andet klikker. Det er et kæmpe paradigmeskift, og folk udtrykker virkelig deres glæde over, at nogen gad arrangere sådan et event. De får en følelse af, at vi som mennesker gerne vil give til hinanden, og at der er en overflod af næstekærlighed, som virkelig kommer til udtryk.

Derfor håber vi, at alle danskere ønsker at tage byttemarkederne til sig, og vi kan lave en bevægelse for cirkulær økonomi og god karma.

Giv, hvad du har – tag, hvad du kan bruge

hjemmeside af media-now.dk