Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Roskilde Byttemarked – Green Friday

25. november 2022 @ 14:30 - 18:30

Igen i år holder vi det populære byttemarked i Byens Hus som alternativ til merforbruget. Det er som de andre år et hyggeligt byttemarked uden modkrav midt i Roskilde.
Her kan du give ting (tøj, bøger, møbler, sko, legetøj, barnvogne, mad der stadig er holdbart, biografbilletter, kunst, makeup, køkkenudstyr, lamper – you name it), finde nyt, snakke med andre fra din by, møde nye mennesker og blive inspireret til at gøre ting på en grønnere måde.
Vi har kaffe/te på kanden, kage og hygge i lange baner, så kom med det, du ikke længere har brug for.
Dette er markedet, hvor vi:
• frit giver det væk, vi er kommet med
• kan finde noget vi måske mangler
• behøver ikke komme med noget for at få noget
• behøver ikke tage noget med hjem, selvom man er kommet med noget
Retningslinjerne er enkle:
• kom med gode brugbare ting af en hver art (dyr er ikke ting, så ingen marsvin, snoge osv.)
• læg dine ting frem fra kl 14:15 (og senest kl 18)
• er der nogle af dine ting som ikke er taget af andre kan du hente dem kl 18:30, hvis du vil have det tilbage
• du behøver ikke være der imens, vi bemander stedet
• hvis du ikke vil have dine ting igen, så giver vi dem videre
Vi stiller borde op og gør klar til, at I kan komme med jeres ting.
De ting, der ikke er hentet, når aftenen er omme, vil blive doneret til Kirkens Korshær i Roskilde, som står for Kafe Klaus for udsatte borgere i Roskilde.
Både den sociale og den miljømæssige bundlinje er vigtige, hvis vi skal have gode, glade og respektfulde liv.
Byttemarkedet finder du som sidste år i den turistinformation i Byens Hus.
Vi håber at se rigtig mange!!!
***
Det er medlem af Folketingen for Alternativet, Sascha Faxe, der står bag konceptet, men hun kan ingen måde gøre det alene. Derfor kan du møde en masse andre grønne ildsjæle, som ikke nødvendigvis deler den partipolitiske overbevisning, men til gengæld alle drømmer om en seriøs klimaindsats i vores by og på vores smukke planet.

Detaljer

Dato:
25. november 2022
Tidspunkt:
14:30 - 18:30
Hjemmeside:
https://www.facebook.com/events/4115099552047659

Arrangører

Sascha Faxe, Alternativet
Byenshus Roskilde

Sted

Byens Hus, Roskilde
Stændertorvet 1
Roskilde, 4000 Danmark
+ Google Maps
hjemmeside af media-now.dk