Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Humlebæk Tøjbytte

17. november 2019 @ 14:00 - 17:00

Synes du ikke, at du har noget at tage på, selvom dit garderobeskab er fyldt?
Hænger der fejlkøb i din garderobe, som andre kunne få glæde af?
Er du bekymret for dit klima- og miljøaftryk, når du køber nyt tøj?

Så kom til tøjbytte! Det er din mulighed for at rydde ud i garderoben og sende fejlkøbene videre i systemet. Samtidig får du fornyet garderoben – helt gratis.

Meld dig til Tøjbyttegruppen. Vi er en del af KlimaForKæmperne og har til huse i Fredensborg Frivilligcenter, der ligger i Humlebæk. Vi mødes 6 gange om året og bytter tøj – og spiser kage. Konceptet er enkelt. Vi mødes om eftermiddagen og alle medbringer det tøj, de ikke går med. Tøjet lægger vi i bunker rundt omkring på borde og stole fordelt efter kategori. Vi medbringer også kage, som vi samler til en stor kagebuffet. Til kagerne vil der være friskbrygget kaffe og te. Den første time, bruger vi på at spise kage og snakke. Her har du mulighed for at lære andre i lokalsamfundet at kende. Det plejer at være super hyggeligt.

Når vi ikke kan spise mere kage, går vi i gang med at prøve tøj og samler det, vi gerne vil have med hjem. Det der bliver tilovers, når vi er færdige, hjælper vi hinanden med at samle i store sække, som vi afleverer til genbrugsbutikker. På den måde får vi fornyet vores garderobe helt gratis og med god samvittighed.

Vil du være med i gruppen og modtage invitationer til fremtidige tøjbytte arrangementer, så kom på vores mailingliste ved at sende en mail til: tojbytte@gmail.com
Næste arrangement er d.17.11.2019 kl. 14-17

Sted: Frivilligcenter Fredensborg, Teglgårdsvej 423A, 3050 Humlebæk

Send gerne en mail, så vi ved, hvor meget kaffe vi skal brygge.

Der går 1400 liter vand til produktion af 1 t-shirt
CO2-udledningen fra produktionen af en gennemsnitlig skandinavs tekstilforbrug svarer nogenlunde til udledningen fra 2.000 kilometers kørsel i en familiebil?
Kilde: Brochuren: “Brug tøjet – brug hovedet – skån miljøet” Nordisk Ministerråd

Detaljer

Dato:
17. november 2019
Tidspunkt:
14:00 - 17:00
Hjemmeside:
https://www.facebook.com/events/2051629404939192/

Sted

Frivilligcenter Fredensborg
Teglgårdsvej 423A
Humlebæk, 3050 Danmark
+ Google Maps
hjemmeside af media-now.dk