Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Skørping Byttemarked

marts 24 @ 10:00 - 15:00

Nyt er yt – kom og byt ved det store Byttemarked – til gavn for klimaet
Så er det igen tid til at gennemrode klædeskab og loftrum for ting, der ikke længere er brug for. For din genbo eller en vildt fremmed står måske og savner lige netop den kjole eller den lampe, som du er blevet træt af. Det store byttemarked i Skørping er blevet en fast tradition under de årlige Klima Rebild-kampagner og i år bliver dørene til bytte-paradiset i Kulturstationens store sal slået op søndag den 24. marts kl. 10.
Byttemarkedet er en hyggelig, social, miljøvenlig og gratis begivenhed – det er der mange, der allerede har opdaget. Man medbringer det, man vil forære væk. Ved indgangen forklarer frivillige, hvordan bytteriet foregår, og viser hvor det medbragte tøj, bøger, sko, elektronik osv. skal placeres. Derefter kan man gå på skattejagt i de andre gæsters aflagte ting og tage det med hjem, som man kan få glæde af. I år er der særligt fokus på børnefamilierne.
Ved siden af børnehjørnet, hvor børn bytter legetøj indretter Foreningen ”Rødderne” et krea-område, hvor de hjælper børnefamilierne med at sy bamser af stof fra Byttemarkedet. Den musikalske underholdning bliver også børnevenlig og leveres i år af ”Musikbanditterne”.
Det er vigtigt for arrangørerne, at dagen er hyggelig og sjov, men det centrale er at sætte fokus på konsekvenserne af danskernes store forbrug og at fremme genbrugstanken til gavn for klimaet.
I salen vil der være en lille cafe, hvor bytte-gæsterne kan købe kaffe, the, øl, sodavand kager og ostemadder. Cafeen er det eneste sted, hvor pungen skal op af lommen
Sted: Kulturstationen, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping
Dato: søndag 24. marts kl. 10 til 15
Billet: Gratis. Ingen tilmelding.
Arrangør: Skørping Borgerforening, Bedsteforældrenes Klimaaktion, Foreningen Rødderne, Kulturstationen og DN Rebild.
Arrangementet er en del af Klima Rebilds årlige Klimauger. Hvis du vil vide mere om hvad der ellers sker i Klimaugerne eller er nysgerrig på hvad Klima Rebild er, skal du ta’ et kig på www.klimarebild.dk

Detaljer

Dato:
marts 24
Tidspunkt:
10:00 - 15:00
Hjemmeside:
https://www.facebook.com/events/411194891352381/?ref=newsfeed

Sted

Kulturstationen Skørping
Sverriggårdsvej 4
Skørping, 9520 Danmark
+ Google Maps
hjemmeside af media-now.dk