Heidi Juul Andersson

Heidi, København

Jeg er frivillig på byttemarkeder, da jeg synes, det er et vigtigt værdisæt at have med sig, at kunne finde værdi og glæde i andre menneskers aflagte forbrugsgenstande. Der er altid en rigtig god stemning på byttemarkederne rundt omkring, og det føles meningsfuldt at arbejde som frivillig ud fra et genbrugsperspektiv. Jeg har selv i mange år levet efter en værdinorm, at intet brugbart smides ud, men gives væk til en, som vil kunne glædes over mine aflagte ting. Jeg prøver gerne at påvirke familie, venner og bekendte til ligeså tankegang. Størstedelen af mine ting i mit hjem er genbrugssting, og jeg samler med stor fornøjelse ting op fra gaden og skraldecontainere, og jeg er stolt af det :o)
Menneskehedens enorme forbrug af nyproducerede ting, skræmmer og bekymrer mig, da det letteste her i verden er at hive ting ned fra butikshylder og betale, hvorimod glæden ved at ” gå på jagt ” efter en bestemt mangelvare i ens liv, og vente på at det helt rigtige dukker op, er en kæmpe tilfredsstillelse og sand fornøjelse.