Hjælp til WordPress

Kære bytter

Du har måske lagt mærke til at kalenderen er tom og har været det nogle uger. Det er ikke fordi, der ikke længere er byttemarkeder, men fordi det plug-in vi bruger, er holdt op med at virke.

Vi har forsøgt at løse det selv, men får brug for hjælp fra nogle, der enten vil lære os mere om WordPress eller gøre det for os. Så sidder du derude og vil bruge et par frivillige timer 1-2 gange om året på at denne side fungerer, så mange tusinder mennesker fortsat let kan finde vej til nærmeste byttemarked, så lad os høre fra dig! Læs videre Hjælp til WordPress

Bytter eller klunser?

Velkommen til – måske har du lige set seneste afsnit af magasinet Penge på DR om klunsning.

På byttemarkeder er alle velkomne til at give ting, de ikke længere bruger, og til gengæld kan man få fine ting, andre ikke vil have. Det er for private, dvs. du bytter ting til dig selv og dine nærmeste, ikke til videresalg.

Byttemarkeder er hyggelige og fungerer, fordi folk opfører sig venligt og fordi de har noget med til fællesskabet.

Så velkommen til, og husk at give, før du tager 😉

Vil du se mere om byttemarkeder, kan vi anbefale at se Fra yt til nyt, hvor der er byttemarked i Birkerød, Haderslev, København og Varde fordelt på 3 forskellige afsnit.

12232946_10153488713064843_7210781530301317603_o

Nordic Swap Day 2017

Here is an overview of Nordic Swap Day 2017. Most events are Saturday the 1st and some happen on the 2nd or even March 31st. Click the different pins to see more information about each event.

Is your event missing? Send us an email with city name, exact address and opening hours to byttemarkeder@gmail.com so we can add you to the map.

Læs mere om Nordisk Byttedag på dansk

Läs mer om Klädbytardagen på svenska

Les mer om Klesbyttedagen i norsk

Nordisk Byttedag 2017

Vær med til at holde Nordisk Byttedag for tredje år i træk med genbrugsglade mennesker i Danmark, Norge og Sverige. Tilsammen havde vi mere end 150 byttemarkeder d. 16. april 2016, og mon ikke vi kan få flere med til Nordisk Byttedag 2017 d. 1. + 2. april.

Flere danske byer har allerede meldt ind at de vil deltage i år, Sverige plejer at have omkring 100 og så er vi meget spændt på at se, hvor mange Norge kommer op på – og om Finland er med i år.

Sammen sætter vi i norden fokus på bæredygtighed, bytning og genbrug – og på at vi skal være bedre til at udnytte de ressourcer, vi er omgivet med i hverdagen.

Deltag ved at holde et byttemarked i dit område d. 1. april, eller søndag d. 2. hvis det passer bedre. Du kan også være frivillig på et marked eller komme som deltager og bytte ting og tøj.

Byttemarkederne kan som altid variere en smule i bytteregler og kategorier fra sted til sted, så det er stadig vigtigt at du læser invitationen, inden du tager afsted.

Husk at skrive dit arrangement ind i kalenderen her på siden og tilføje link til din facebookbegivenhed.  Er du ny arrangør kan du få hjælp i denne gruppe, hvor der er mere end 195 arrangører fra hele landet. Hvis du ikke har mulighed for at arrangerere dit eget byttemarked, skal du i stedet holde øje med kalenderen.

 

Byttemarked i Modeugen

For 4. år i træk er der stort tøjbyttemarked med herretøj, dametøj, børnetøj, sko, tasker og accessories under modeugen i København. Det plejer at være utrolig populært, og kan få folk til at komme langvejs fra for at bytte tøj, sko og accessories midt i København, mens der er musik og liv i byen. Og nu lægger vi det på forsiden, så du forhåbentlig opdager det i tide til at deltage.

I år bliver det d. 13. august kl. 11 – 16. Så ryd ud i garderoben og byt til nyt. Husk at tøj med pletter, huller eller som er meget nusset og forvasket ikke har noget at gøre på et byttemarked. Det skal i stedet afleveres til H&M’s tekstilindsamling, hvor det kan omdannes til nye produkter.

Vi her fra siden bidrager ikke længere i arrangementet på Rådhuspladsen, så husk at ros og forslag til forbedringer skal sendes til arrangørerne fra Copenhagen Fashion Festival.

God sensommer!

Byttemarked i Hvalsø

Snart får Hvalsø udenfor Roskilde sit allerførste byttemarked. Det sker i forbindelse med DET FÆLLES BEDSTE – et stort folketræf for grøn omstilling. Byttemarkedet finder sted 22. og 23. april i Hvalsøhallerne.

I storbededagsferien vil Hvalsø være fyldt med folk fra hele landet, der alle vil en bæredygtig fremtid. Deltag på byttemarkedet, og oplev samtidig en masse andre spændende ting.

Lidt mere om byttemarkedet
På dette byttemarked kan man bytte tøj, sko og tilbehør (alle køn og aldre), legetøj, bøger, cd’er, dvd’er og spil. Der er åbent fredag den 22. april kl. 14 – 17 og lørdag den 23. april kl. 10 – 14. Bemærk, at fredagen er en helligdag. Det sker i Hvalsøhallerne, Skolevej 5.

Hvad er DET FÆLLES BEDSTE?
Det er en bevægelse bestående af otte foreninger, der alle arbejder med bæredygtighed, økologi, omstilling, klima og miljø. Den 22. – 24. april inviterer de til Folketræf 2016 i Hvalsø. Formålet er at skabe en grønnere og mere bæredygtig fremtid; økologisk, økonomisk og socialt. Folketræffet bliver tre dage fyldt med workshops, aktiviteter, markedsplads, diskussioner, idéer, fællesskab, glæde og håb.

Man må gerne komme forbi byttemarkedet uden at være tilmeldt folketræffet. Bemærk dog, at man bl.a. skal være tilmeldt for at kunne købe mad. Det skyldes et ønske om at mindske madspild.

Læs mere

Hjemmesiden Byttemarked.nu har brug for din støtte

Red siden med 50 øre, en flad femmer eller en hel guldmønt via Mobile Pay. Du kan sende via tlf 26153102 eller kontonummer 7449 0001086794.

Er du glad for at have en hjemmeside med kalender, danmarkskort, vejledning og inspiration til byttemarkeder, så hjælp os med at holde den kørende. Miljøstyrelsen støttet udbredelsen af byttemarkeder og betalt for omkostningerne ved at have en hjemmeside i projektperioden 2013-2015.
Støtten sluttede i januar 16, men der vil stadig være løbende udgifter til hjemmesiden i form af hosting, 2 plugins og reparationer.

Senest var siden nede i 2 dage, og reparation og næste års licenser løber op i 4355 kr. (D. 25/2 kl 16.47 er der indtil videre doneret 1860 kr, dvs. 42,7%)

Hvis du som deltager, frivillig eller arrangør er glad for siden, så vil vi gerne bede om dit bidrag til at kunne betale regningen (inden for en uge) og fortsætte med en side, der af og til kræver professionel hjælp, hvis den bliver angrebet af hackere eller et plugin holder helt op med at virke. Vi vil jo gerne fortsætte med at holde siden opdateret, hvis den er til gavn for jer derude! :-)

Så har du 5, 10 eller 20 kr du kan undvære, og har du mobile pay eller netbank, så send os en digital mønt så vi i fællesskab kan holde siden oppe. Da vi er mere end 10.000 medlemmer alene i byttegrupperne på fb, burde det kunne lade sig gøre, selv hvis alle bare sendte 50 øre. Man da nogle ikke ser denne besked, og andre ikke kender til mobile pay, så håber vi på en hel femmer eller hvad du synes, du vil bidrage med.

Vi melder selvfølgelig ud, så snart der er nok til regningen. Skulle der komme for mange penge ind, så gemmer vi dem til næste gang, der skal betales for hosting eller licenser til plugins. Vi leder også med lys og lygte efter venner og bekendte, der kan klæde os bedre på til selv at løse fremtidige hjemmesideproblemer, så det kan gøres med frivillige timer over en kop kaffe hjemme i stuen.

De bedste hilsener fra Signe, Lama og Rosa
– som selvfølgelig også selv har fingrene i lommen efter moneys

Nordisk Byttedag 2016

For andet år i træk er vi med i Nordisk Byttedag, som i år falder d. 16. april. De første byer har allerede meldt, at de vil deltage, og vi håber på at endnu flere vil være med. Sidste år var der 9 byttemarkeder i Danmark på Nordisk Byttedag, 2 i Finland, 5 i Norge og mere end 100 i Sverige! Sammen sætter vi i norden fokus på bæredygtighed, bytning og genbrug – og på at vi skal være bedre til at udnytte de ressourcer, vi er omgivet med i hverdagen.

Du kan deltage i Nordisk Byttedagved at Læs videre Nordisk Byttedag 2016

På gensyn som frivillig

Siden sommeren 2013 har 2-3 af os her fra siden rejst rundt i Danmark for at udbrede byttemarkeder til flere byer, og for at dele vores erfaringer som arrangører. Vi har holdt mere end 40 byttemarkeder, hjulpet med stort og småt i planlægningen af 150 andre, fået bikset en hjemmeside sammen, startet en masse lokale grupper her på facebook og fortalt rigtig mange mennesker om gavn og glæde ved byttemarkeder.

Alt dette kunne ikke lade sig gøre uden støtten fra Miljøstyrelsens Pulje til Grønne Ildsjæle som har støttet udbredelsen af 2 omgange, samt råd, opbakning, mandetimer og lokaler fra mange andre organisationer og kommuner.

Målet har hele tiden været, at ideen i sig selv fungerer uden Læs videre På gensyn som frivillig

Giv, hvad du har – tag, hvad du kan bruge

hjemmeside af media-now.dk