Billede 1 – AVV kontainer med tøj

De to store tøjcontainere, fyldes hurtigt med tøj som ca. en gang om måneden bliver kørt til Folkekirkens Nødhjælp i Aarhus.

De to store tøjcontainere, fyldes hurtigt med tøj som ca. en gang om måneden bliver kørt til Folkekirkens Nødhjælp i Aarhus.

På besøg i Affaldssortering Vendsyssel Vest – AVV

Den 29. august tog vi op til Hjørring til AVV for at holde et byttemarked sammen. Selve byttemarkedet blev holdt udendørs og blev en stor succes, hvor der blev byttet 1,1 tons ting og sager. I forbindelsen med byttemarkedet, fik vi lov til at kigge om bag den store genbrugsbutiks lager og flotte kontorer, undervisnings- og mødelokaler, der i virkelig flot gennemført stil, sætter fokus på genbrug.

Som billederne viser er der ofte en værdi i alle ting, som med kreativ snilde kan genanvendes og upcycles igen.

I videoen som Lama har filmet, kan man ligeledes få et indblik af de ufattelige mængder ting vi anskaffer os og alligevel smider ud eller sender videre. Se videoen her:

Billede 1: De to store tøjcontainere, fyldes hurtigt med tøj som ca. en gang om måneden bliver kørt til Folkekirkens Nødhjælp i Aarhus.
Billede 2: Fyldte indkøbsvogne med bøger, musik og film
Billede 3: Indkøbsvogne med ting… og endnu flere ting

Billede 4: I kantinen hænger der flotte billeder af blandt andet en bunke knust og skåret keramik ved siden af en glasmontre med smukke farvestråelende flasker. På den anden side af kantinen ligger undervisningslokalerne, hvor der er blevet bygget et hus af genbrugsmaterialer, lavet glasmontre med ledninger (billede 5), lavet mobiltelefonvægge (billede 6), batterimontre (billede 7) og meget mere. Ved toiletterne er der lavet en flot kassettebånd udsmykning, der i sin enkelhed er rigtig gennemført (billede 8).

Længere inde findes der veludsmykkede mødelokaler med sjove detaljer, såsom en hel væg fyldt med opslåede bøger (billede 9), kaffestel og lamper laver af pap (billede 10). I det store konferencerum hænger der en stor fotocollage ”Afterlife of stuff” lavet af Inger Tranter (billede 11). Talerstolen er en stabel gamle kufferter på en flytbar bund, der fungerer rigtig fint i det gennemførte hus’ helhed.

I et andet mødelokale har kunstneren Marit Benthe Norheim lavet en ledningsgobeliner med en gravid kvinde, hvor der rundt omkring hende findes små lamper lavet af gamle højtalere fra billederørs tv. (Billede 12)

Rundt i bygningerne ses der flotte murstensvægge (billede 13) der er lavet af mursten, som er fundet på AVV og som medarbejdere ligeledes har bidraget med. I et mødelokale er alle møblerne genbrug, som er fundet på AVV. Bagvæggen er udsmykket med diverse træeffekter i hele og splittede dele, der engang har haft brug og anvendelse et andet sted, inden det til sidst blev kasseret og på bedste mirakuløsvis har fundet genanvendelse, som udsmykning i et flot mødelokale. I en montre (billede 14) ses der en masse smeltet jern, der er blevet fisket ud af forbrændingsovnene, hvor det fejlagtigt er endt. Der ses blandt andet en halvt nedsmeltet vaffeljern.

I en af gangene hænger der en smuk lampe lavet af nøglehuller fra gamle døre, en virkelig sjov idé og flot kunstværk (billede 15). Lampen er lavet af Line Marie Sørensen og købt hos GenByg.

Hele huset emmer i dén grad af især danskernes brug og smid væk kultur og sætter mine tanker i gang om, hvad det er for en drivkraft der gør, at vi skal have og eje så mange ting, som vi så alligevel ikke har brug for og smider væk?

AVV er i den grad et besøg værd og kan i høj grad anbefales.