Klædeskaberiet i Svendborg – et anderledes byttemarked

Der blev afholdt en stor bytte-festival i Odense i vinterferien, og de samme arrangører laver igen et bytte-arrangement, denne gang i Svendborg. Selve bytningen foregår lidt anderledes end de markeder, vi ellers fortæller om, så læs invitationen og beskrivelsen nøje.

Klædeskaberiet afholdes denne gang i Pinsen på Ørkildskolen, Østre Skolevej 2, 5700 Svendborg.

Lørdag d. 18. maj: 10-17
Søndag d. 19. maj: 10-17

Deltagelse koster 10 kr, og der tages imod voksentøj, børnetøj og accessories, som man kan indlevere mellem 10 og 16. Man bytter hver del til en kupon, og den kupon kan man så bruge til at bytte sig til andre varer og “betale” med kuponerne.

Klædeskaberiet har også sørget for the, kaffe og kage, og hele arrangementet afholdes i Ørkildskolens kantine.

Håber mange får mulighed for at deltage. Nu er det første gang der er et byttemarked i Svendborg, så hjælp gerne arrangørerne med at invitere folk du kender på Sydfyn. Det kan du gøre lige her gennem deres arrangement på Facebook.

Hvis du har lyst til at være frivillig, så kontakt arrangørerne gennem denne Facebook-gruppe for frivillige.