Nordisk Byttedag 2018

Vær med til at holde Nordisk Byttedag for fjerde år i træk med genbrugsglade mennesker i Danmark, Norge og Sverige. Tilsammen havde vi mere end 200 byttemarkeder d. 1. + 2. april 2017, og mon ikke vi kan få flere med til Nordisk Byttedag 2018 d. 14. april

Sammen sætter vi i norden fokus på bæredygtighed, bytning og genbrug – og på at vi skal være bedre til at udnytte de ressourcer, vi er omgivet med i hverdagen. Og har du genbrugsglade venner i andre Nordiske lande, så del gerne ideen med dem, så Finland, Island m.fl. kan komme med

Deltag ved at holde et byttemarked i dit område lørdag d. 14. april, eller søndag d. 15. hvis det passer bedre. Du kan også være frivillig på et marked eller komme som deltager og bytte ting og tøj.

Husk at skrive dit arrangement ind i kalenderen her på siden og tilføje link til din facebookbegivenhed.  Er du ny arrangør kan du få hjælp i denne gruppe, hvor der er  195 arrangører fra hele landet. Hvis du ikke har mulighed for at arrangerere dit eget byttemarked, skal du i stedet holde øje med kalenderen.