Alle indlæg af lamajuma

Byttemarkeder forår og sommer 2014

Mange har svært ved at finde byttemarkederne på nettet på trods af at vi forsøger at samle dem alle i kalenderen. Vi ville gerne have en ny kalender, der er lidt mere overskuelig og pæn, men indtil vi forhåbentlig får opdateret hele siden vil det se ud, som det gør nu. Og det er vel bedre end ingenting 🙂

Her følger en liste over de byttemarkeder, vi indtil videre kender til i 2014, og så håber vi Google bedre kan finde arrangementerne. Man skal stadig finde tid og sted i kalenderen, for det er den vi løbende opdaterer, og hvor vi sletter, hvis man skulle være så uheldig at et arrangement blev aflyst. Hvis man vil finde de lokale grupper for byttemarkeder i ens område, kan man se listen under fanen “Links”. Det er nok den bedste måde at være opdateret for sit lokalområde.

God fornøjelse med bytningen rundt omkring!

Lyngby d. 5. april
Skelund ved Hadsund d. 6. april
Årslev d. 6. april
Bolbro, Odense d. 6. april
Aarhus d. 12. april
Roskilde d. 13. april
Odense d. 25.+26.+27. april
København d. 26. april
Ishøj d. 27. april
Fredericia d. 29. april
København d. 3. maj
Lejre d. 8. maj
København V d. 16. maj
Aarhus d. 17. maj
Kolding d. 17. + 18. maj
Fredericia d. 22. maj
Brønshøj d. 24. maj
Silkeborg d. 25. maj
Nykøbing Sj. d. 6. juni
Vanløse d. 1. juni
Dragør d. 31. maj og hver lørdag frem til 30. august

Og så Aalborg d. 20. september og Odense d. 21. september

 

Østerbro Byttemarked 3.0

En af de første store byttemarkeder i København var i februar 2012 på Østerbro. Det blev holdt igen i juni, også på Østerbro og nu er det tid igen. D. 3. maj kl 10.00 – 15.00 på Borgervængets Genbrugsstation holder ARC byttemarked og en inviterer med til forskellige workshops.

Byttemarked på BorgervængetARC er Amager Ressourcecenter, som tidligere hed Amagerforbrænding. De står bl. a. for genbrugsstationerne rundt omkring i København, hvor man de fleste steder også kan finde permanente byttehjørner, hvor man kan stille ting, der stadig virker og få noget andet godt med hjem.

D. 3. maj kommer der også til at være smykkereparation som Miljøpunkt Østerbro står for, og Genbyg viser, hvordan man kan lave havemøbler ud af europaller. Der kommer flere ting på programmet, så hvis du vil følge med kan du tilmelde dig begivenheden på Facebook.

Der er kommet flere byer og datoer til på det seneste, så det er værd at holde øje med kalenderen. F.eks kommer der byttemarkeder i Årslev, Hadsund, Nykøbing Sjælland, Ringkøbing og Hammel i de næste måneder.

Byttemarkeder fortsætter i Ishøj

Efter det første byttemarked i Ishøj i august 2013 har flere borgere taget ideen til sig, og besluttet at det skal være en tilbagevendende begivenhed i byen. De holdt det første i søndags og du kan se et indslag fra TV-Ishøj her.

Thorslunde-Ishøjs lokalhistoriske forening har et børneudvalg, der hver måned arrangerer aktiviteter for børn, og de vil holde 2 årlige byttemarkeder på Bredekærgård, hvor man kan bytte børneting, børnetøj og legetøj. Derudover vil det lokale kulturhus i Vejleåparken, Glashuset, holde 2 byttemarkeder hvor alt kan byttes. Begge grupper samarbejder om at få begivenhederne til at glide, uanset hvor det afholdes.

Glashuset afholder i forvejen Læs videre Byttemarkeder fortsætter i Ishøj

Vi holder tempoet i 2014

2013 var et virkelig godt år. Der kom mange nye deltagere, frivillige og arrangører til, flere byer har afholdt deres første byttemarked og mange steder vil holde igen. Støtten fra Miljøstyrelsen samt Vestforbrændingens Bytteby kampagne har givet et gevaldigt løft og gjort mange nye ting muligt. Samarbejdet med Copenhagen Fashion Festival gav mediedækning sidste sommer, og skabte mere interesse for byttemarkeder med modetøj. Det har også været en kæmpe hjælp at DR og Informations fælles kampagne “Vores Omstilling“, har sat fokus ikke kun på bytning, men utallige andre fantastiske projekter i Danmark, der gør en forskel for os mennesker og den natur vi er en del af. Læs videre Vi holder tempoet i 2014

Glædelig Jul – glædeligt genbrug

En personlig hilsen fra en af byttemarkedarrangørerne

1. december, 1. advent. Nu er det rigtig jul og min facebook er fuld af glade mennesker, der ønsker glædelig jul, bager småkager, drikker gløgg, hygger med familien og pakker kalendergaver og adventsgaver op.

Det er fantastisk med en varm, højrød, lysende, hyggelig, hjertelig og gavmild højtid der varer en hel måned her midt i vinterens mørke, uanset hvor lidt, meget, hvordan eller hvorfor man deltager i den.

I den forbindelse vil jeg komme med en opfordring til alle jer, der følger med på bloggen her:

Giv en brugt gave til jul.


Læs videre Glædelig Jul – glædeligt genbrug

Endnu en succes i Albertslund

Det er ikke første gang, der bliver afholdt byttemarked i Albertslund, og selvom det denne gang ikke var en del af et større program, var det stadig velbesøgt. Her er et par ord og billeder fra Helene Eskildsen fra Agenda Center Albertslund, der afholdt byttemarkedet.

“Byttemarkedet i lørdags gik forrygende. Glade mennesker og skøn musik under hele arrangementet betød, at stemingen var rigtig god. I alt var mødte 522 op og der blev byttet lidt over 1 ton.”
Albertlund 26/10/13
Albertlund 26/10/13

Albertlund 26/10/13

Engelsk video om byttemarkeder

Har du prøvet at forklare til folk i udlandet, hvad et byttemarked er eller bare til en ven, der ikke taler dansk? Så er der hjælp at hente, for den seneste video er lavet på engelsk hele vejen igennem, omend navnet stadig er dansk. Se den her, og del den gerne med dine venner rundt omkring i verden. Der laves byttemarkeder i mange andre lande, og det kan kun være godt at flere mennesker hører om det.

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=estg4zMEZiY&w=420&h=315]

Ny hjemmeside og ny facebookside

Banner og logo er IKKE til fri afbenyttelse, men er ejet af Vestforbrændingen. Vi henviser til logoet og plakaten under “links”, som kan benyttes frit af alle.

Byttemarkederne har fået lidt af et ansigtsløft med den nye hjemmeside og facebookside, som World Perfect har lavet i forbindelse med Vestforbrændingens Bytteby kampagne. Inde på den nye side kan du allerede nu se kalender og hvor mange deltagere der har været på byttemarkeder siden 1. august, og hvor mange kilo der er blevet byttet. Det er ikke alle byttemarkeder, hvor tingene bliver vejet og deltagerne talt, så de reelle tal er endnu højere 😀

Vi inviterer dig til at checke den nye side og like inde på Facebook. Forhåbentlig kommer links, guide til at lave byttemarkeder og andre gode sager over på den anden side, men hvis det ikke er tilfældet vil det altid være at finde her, og vil også blive opdateret.

Vores Omstilling – en kampagne med 380 grønne projekter

DR og Information er gået sammen om at sætte fokus på de projekter, virksomheder, foreninger og borgere, der er i gang med at omstille vores samfund til et bæredygtigt et af slagsen. Ved at lave en konkurrence, hvor man kan sende sit projekt ind, er der kommet utroligt mange bidrag til deres hjemmeside.

Her til aften kan man læse inde på siden, at byttemarkeder er valgt ud som en af de 27 finalister. Læs videre Vores Omstilling – en kampagne med 380 grønne projekter