Tag-arkiv: byttemarked

Green Friday Byttemarked Roskilde

Igen i år vil vi gerne give et alternativ til merforbruget, derfor holder vi et hyggeligt byttemarked uden modkrav midt i Roskilde.

Her kan du give ting (tøj, bøger, møbler, sko, legetøj, barnvogne, mad der stadig er holdbart, biografbilletter, kunst, makeup, køkkenudstyr – you name it), finde nyt, snakke med andre fra din by, møde nye mennesker og blive inspireret til at gøre ting på en grønnere måde.

Vi har kaffe/te på kanden, kage og hygge i lange baner, så kom med det, du ikke længere har brug for.

Dette er marked, hvor vi:
• frit giver det væk, vi er kommet med
• kan finde noget vi måske mangler
• behøver ikke komme med noget for at få noget
• behøver ikke tage noget med hjem, selvom man er kommet med noget

Retningslinjerne er enkle:
• kom med gode brugbare ting af en hver art (dyr er ikke ting, så ingen marsvin, snoge osv.)
• læg dine ting frem fra kl 14:30 (og senest kl 18)
• er der nogle af dine ting som ikke er taget af andre kan du hente dem kl 19, hvis du vil have det tilbage
• du behøver ikke være der imens, vi bemander stedet
• hvis du ikke vil have dine ting igen, så giver vi dem videre

Vi stiller borde op og gør klar til, at I kan komme med jeres ting.

De ting, som ikke er hentet, når aftenen er omme, vil blive doneret til en lokal velgørenhedsgenbrugsbutik Både den sociale og den miljømæssige bundlinje er vigtige, hvis vi have gode, glade og respektfulde liv.

Green Friday – Byttemarked KBH K

GREEN FRIDAY

En bæredygtig festdag

 

Kom til Green Friday den 23. November.

 

Alle er velkomne og konceptet er simpelt.

  • Kom med det du har til overs, for meget af eller bare ikke bruger længere. Det kan være tøj, køkkenmaskiner og et par gode fodboldstøvler.
  • Tag alt det med hjem, du kan bruge.

 

Så hvordan får du lov til at være med til den her bæredygtige festdag?

Du dukker bare op. Det er gratis, åbent for alle og du behøver ikke engang at have noget med selv.

 

Hvornår er det?

Den 23. November mellem kl.14:00 og 22:00 i Åbenrå 33 i København K.

 

Vi glæder os til et brag af en bæredygtig festdag!

#grønfestergodfest #greenfriday #greengiveaway

Vanløse Byttemarked

Har du skabene fulde af vaser og for meget tøj i skabet? Så ryd op i gemmerne og kom til byttemarked. Her kan du bytte dine gode og brugbare ting og måske være heldig at finde netop det, du står og mangler.
Alt er gratis, og vi bytter til fordel for dig, miljøet, klimaregnskabet og din nabo.

Læs mere på vores hjemmeside og på Facebook:  http://www.vanloeselokaludvalg.kk.dk/byttemarked/

https://www.facebook.com/events/522872371510040/

 

 

Herning Byttemarked

Så er det blevet tid igen. Vi holder byttemarked 😀

Gå dine gemmer igennem og se om du har noget at give men ellers kom og se om der er noget som du kan bruge. Alt er gratis.

Husk at invitere venner, familie og naboer og tag sammen afsted for en hyggelig eftermiddag.

Vi holder til i festsalen på 4 etage ved huset no7.

KBH NV Byttemarked

Gudstjeneste med højmesse fra 11-12
Byttemarked fra 12-15

Ansgarkirken på Mågevej inviterer til gudstjeneste fra kl. 11.00 til 12.00 og byttemarked fra kl. 12.00 til 15.00

*NB. Husk lidt kontanter til kaffe og kage 🙂 MobilePay er også en mulighed. Overskuddet går til Solens Børn.

/// English below

GIV HVAD DU HAR – TAG HVAD DU KAN BRUGE

Giv dit aflagte tøj og ting, der stadig er i fin stand, og tag hvad du kan bruge af andres medbragte sager – gratis!

HVORDAN BYTTER MAN?
1. Medbring ting og tøj i god stand (dog ikke store ting som møbler og billedrør tv)
2. Fordel selv dine ting efter kategorier på bordene
3. Gå på opdagelse og tag hvad du kan brug
4. Overskuddet af ting bliver doneret til Danmission.

Læs mere om hvordan det foregår her: https://www.byttemarked.nu/hvad-er-et-byttemarked/faq/

FIND VEJ
Tag bus 5A til Mågevej eller 350S til Hulgårds Plads. Gå ned af Mågevej, find kirken der ligger i nummer 33, gå ind ad hovedindgangen.
_______________________________________________
/// ENGLISH:

Ansgar Church, Mågevej inviteres to Service at 11.00 AM to 12.00 AM and Swop marked from 12.00 AM to 3 PM

GIVE WHAT YOU HAVE – TAKE WHAT YOU NEED

Give away your used clothes and things, that are still in a good condition, and take what you need from the stuff other people brought – for free!

HOW DO YOU SWAP?
1. Bring things and clothes in good condition (no big things like furniture, though).
2. Put your things on tables, marked with categories.
3. Find and take things from the market.
4. Leftovers will be donated to charity.

Learn more about swap markets here: https://www.byttemarked.nu/hvad-er-et-byttemarked/faq/

FIND YOUR WAY
Take bus 5A to Mågevej or 350S to Hulgårds Plads. Go down at Mågevej till you find the Church in number 33, find the main enterence.

København NV Byttemarked

Så er det tid til Nordisk Byttedag – en dag hvor hele Skandinavien sætter fokus på genbrug og genanvendelse af ting. Og hvor vi samtidigt forsøger, at holde så mange byttemarkeder vi kan, på samme tid.

Til dette Byttemarked har vi brug for frivillige der vil give en hånd med opsætningen og nedtagningen af borde, skilte påsætning samt være med til at ryde op under vejs.

LINK til frivilligeskema, hvor du kan skrive dig på: https://docs.google.com/spreadsheets/d/16SjVJZESotncRyTH26Af0SRdtB_kR5qPasNPA7u2Ido/edit?usp=sharing

Byttemarkedet afholdes fra kl. 10.00-13.00, hvor du kan komme og gøre et godt gratis fund, ved selv at donere nogle aflagte skatte.
Dette kommende Byttemarked er støttet af Bispebjerg Lokaludvalg

Hvis du aldrig har deltaget i et byttemarked før, kan du her læse, hvordan det foregår:

1. Medbring ting, som stadig har god værdi, men som du ikke længere bruger og ønsker at give væk.
2. Tingene fordeler du i de rigtige kategorier f.eks tøj, sko, dvd’er, bøger, køkkenting etc.
3. Du finder efterfølgende selv noget, som du mægtig gerne vil have med hjem – GRATIS.

Så nemt er det!

TRANSPORT:

Bus 350S, 5C og 21kører til Hulgårds Plads. Herefter er der kort vej til BIBLIOTEKET på Rentemestervej

Odense Byttemarked

samarbejde med Østerbro Borgerforening afholder Byttemarkedet Odense Byttemarked på Østerbro, Odense C.

Det koster ikke noget at komme ind, eller for at komme af med ens ting og sager , og det koster heller ikke noget at tage noget man kan bruge, hjem med sig igen. Udvalget af det der bliver indleveret er forskelligt fra gang til gang, men strækker sig ofte fra tøj til alle aldre og køn, sko, accessoirers, køkkenredskaber, bøger, cder, dvder, elektronik og mm..

Regler på Byttedagen:

1. Medbring minimum 1 ting du må gerne tage mere med

2. De ting man tager med SKAL være brugbare,

3. INGEN tjek i døren, – vi er ikke dommere over hvad der godt eller skidt, men medbring ting i den stand, som du selv også ønsker at kunne få med hjem fra byttemarkedet igen. Vi modtager dog ingen store møbler, hvidevarer eller øddelagte/beskidte ting !

Herefter blir du vist videre og man skal selv lægge/sortere sine ting på plads i salen (brug vores frivillige til hjælp)

4. Sortering – vi sorterer så godt vi kan – under markedet
Men sortere nu hjemmefra og hjælp til

5. Ingen videresalg af ting fra markedet, tag kun til privat forbrug

6. GRATIS adgang!!

Det bliver hyggeligt og der vil være cafeområde

På vegne af alle de frivillige

Mette Marie

Vanløse Byttemarked

IMG_3603

Kom til byttemarked i Vanløse.

Har du kælderen fuld af gode og brugbare ting, som du aldrig får brugt igen, men som er alt for gode til at smide ud, så kan du nu få byttet dem til noget, du lige står og mangler.

Byttemarkedskonceptet minder om et loppemarked. Der er bare ikke nogen, der sælger og køber. Alle giver og tager, det de vil. Du skal bare medbringe de brugbare ting, som du ikke selv vil have mere. Man må både komme med lidt og meget, men tingene skal være i orden. Dvs. ingen revnede glas, beskidte lagener eller hullet tøj.

Byttemarkedet er åbent for alle, og man kan tage, hvad man vil, og hvis nogen tager lidt mere end andre, er det nok, fordi de har behov for dét ekstra.

I løbet af dagen kan du købe lidt godt at drikke, en sandwich og lidt til den søde tand i cafeen.

Se mere her: https://www.facebook.com/events/274989479615685/?fref=ts

Valby Byttemarked

Byt alt fra tøj til små møbler.

VærkTorvet åbner lørdag d. 27. maj portene op for byttemarked, kreativt gør-det-selv-værksted og boligkræmmermarked på VærkTorvet på Det Gamle Grønttorv nr. 262 i Valby.

Byttemarkedet afholdes fra kl. 10.00-14.00, hvor du kan komme og gøre et godt gratis fund ved selv at donere nogle aflagte skatte.

Der vil være musik, sjov for børn, salg af kaffe og kage og ikke mindst godt humør!

Hvis du aldrig har deltaget i et byttemarked før, kan du her læse, hvordan det foregår.

1. Medbring ting som stadig har god værdi, men du ikke bruger mere, og vil give væk.
2. Tingene fordeler du i de rigtige kategorier f.eks tøj, sko, dvd’er, bøger, køkkenting etc.
3. Du finder selv noget som du mægtig gerne vil have med hjem – alt er gratis.

Denne gang er mindre møbler meget velkomne fx: stole, sofaborde og lignende. Der vil være mulighed for at gøre sig et kup og give det en klat maling eller fixe mindre reparationer selv på VærkTorvet på dagen.

Så nemt er det!

Samtidig med Byttemarkedet vil det være muligt at gøre sig et møbel kup i VærkTorvets loppemarked ved siden af.

Se mere på Byttemarked.dk eller VærkTorvets Facebookside.

Vi ses på Det Gamle Grønttorv til Byttemarked!

TRANSPORT OG ANKOMST:

Vi har lavet to oversigtskort til dem som kommer ind ad hovedindgangen (fra Gammel Køge Landevej) og bagindgangen (Retortvej).
TIl dem som kommer med offentlig transport, er det muligt at tage s-tog til Vigerslev Allé St. eller Ny Ellebjerg, begge 5-10 min. gågang.
Busserne 133 og 8A kører hertil med stop på hver sin side af Det Gamle Grønttorv.

Til bilisterne: Der er gratis parkering på Det Gamle Grønttorv foran nr. 262 på modsatte side af vejen.

Østerbro KBH Byttemarked

Giv hvad du har – tag hvad du kan bruge!

Amager Ressourcecenter og Københavns Kommune afholder byttemarked søndag d. 21. maj kl.12-16 på Borgervænget Genbrugsstation. Der vil være et hav af forskellige genbrugsworkshops og bytteaktiviteter. Kom og vær med – vi byder på en kop fairtrade kaffe og is fra Ismejeriet.

Sådan gør du:

Medbring bytteeffekter – ting som du ikke længere vil have, men som er for gode til at smide ud. Tag dem med til byttemarkedet, som er delt op i følgende kategorier;

– Tøj, sko beklædningsgenstande og bolig tekstiler.
– Møbler, indbo, fx legetøj, værktøj, køkkenudstyr eller andre effekter.
– Aparte, sjove og finurlige ting.
– Planter.

Gå på jagt og se om der er effekter du kan bruge, og tag dem med hjem.

DAGENS PROGRAM

BYTTEAKTIVITETER:

• Bytte med Jytte
Jytte Abildstrøm er vild med genbrug og andet godt for miljøet. I Jyttes bytte-bod kan du fx bytte dig til gode, sjove og finurlige ting og sager. Måske får du også en sang med på vejen. Er du til bytte – så kom til Jytte!

• Bytte-containerne
Har du guld på loftet eller i kælderen! Fx møbler, indbo, legetøj, værktøj eller andre effekter som er for gode til at smide ud, så kom og byt det til noget andet. Dine ”gamle ting” har stor værdi for andre.

• Bytte-tøj-telt
Har du skabe og skuffer fyldt med tøj, sko, andre beklædningsgenstande, bolig tekstiler m.v. – som du ikke mere har brug for – så kom og ”Byt til Nyt” på god genbrugsmanér. Der vil være tøj m.v. til børn og til voksne.

• Plante-bytte
Hvorfor købe planter når du fx kan bytte dig til nye! Peder Clement fra Miljøpunkt Indre BY – Christianshavn, tager et udvalg af planter og stiklinger med. En oplagt mulighed for at få nye planter til samlingen. Har du selv stiklinger/ planter du vil af med – så tag dem gerne med hen til standen.

WORKSHOPS:

• Re-design en skammel
Thomas Dambo er kunstner/designer og har stor erfaring med at arbejde med ”affald” som ressource. Han viser hvordan du kan re-designe din helt egen skammel/ stol og vil på dagens workshop arbejde med dele fra fx udtjente kontorstole, i kombination med genbrugstræ.

• Sy din egen bamse
”Create a Creature” er navnet på denne aktivitet. Mange bamsers levetid er kort – og her er din mulighed for at give en bamse et nyt liv. Du får muligheden for at sy din helt personlige bamse eller ”monster” og få en sjov, sød eller kuriøs skabning med hjem.

• Cykellaboratorium
”Bicycle Innovation Lab” ved alt om cykler og eksperimenterer med at skabe nye cykelløsninger. De vil hjælpe dig med at pimpe din cykel op eller gøre din cykel forårsklar og giver gode tips og tricks til cykelpleje.

BØRNEBIO
Genbrug er godt for børn – men måske får de brug for en pause. Vi viser film for de små – og serverer lidt popcorn.
QUIZ
Ved du hvordan affald skal kildesorteres og har du forstand på affald generelt? Du får mulighed for at teste din viden og samtidig deltager du i lodtrækningen af et ”Custom Møbel”, designet af Thomas Dambo.

Det, der ikke byttes væk på dagen, kildesorteres efter genbrugsstationernes gældende regler. Overskydende bytteeffekter videredistribueres til andre af kommunens byttecentre og byttefaciliteter.

Borgervænget Genbrugsstation har normalt åbent på dagen (kl. 10-17).

Kom og vær med – Sammen genbruger vi ressourcerne.